INDIVIDUEL TERAPI

I modsætning til gruppeterapi, hvor der altid er flere klienter i gruppen, og kan være både en eller flere terapeuter, så handler Individuel terapi blot om, at det er dig og din terapeut, der mødes.

Det første møde!

For at komme i betragtning, til et behandlingsforløb i individuel terapi/behandling, skal du igennem et visitations møde.

På det første møde, handler det først og fremmest om at jeg og klienten finder frem til om SmerteKlinikken har noget at tilbyde, om klienten og min "kemi" passer sammen og om klienten forventes at være modtagelig for den behandling/terapi, der kam tilbydes hos SmerteKlinikken.

Hvis du ønsker at påbegynde en behandling, betaler du for den næste konsultation, og din behandling påbegyndes allerede på dit første møde med klinikken.

BESTIL DIT FØRSTE MØDE HER.

 

 

Hvorfor skal jeg vælge SmerteKlinikken?

Reelt et fantastisk godt spørgsmål. Og det er ikke et spørgsmål, hverken jeg eller du som klient, har mulighed for at svare ærligt på, før vi har mødt hinanden, og har talt om hvad du ønsker og hvad jeg kan tilbyde. Dette er bl.a. grunden til at det første møde "Visitationen" ikke koster noget.

 

 

Hvad består terapien/behandlingen af?

Jeg er integrativ terapeut/behandler. Det vil sige at jeg anvender flere forskellige interventionsformer (behandlings teknikker).

Omdrejningspunktet for min terapeutiske praksis, er klinisk hypnose og kognitive terapiformer (ACT, KAT osv).

Hvis du vil vide lidt mere om hvilke øvrige "teknikker" jeg anvender, kan du læse mere om det under:

 "VÆRKTØJSKASSEN".

 

 

Tager SmerteKlinikken alle klienter i behandling?

Nej!

Hvis jeg ikke har en klar forventning om at klienten forventes at få det bedre, gennem den behandling SmerteKlinikken kan tilbyde, siger jeg nej til at tage klienten i behandling.

Det kan være begrundet i en vurdering af, at klienten ikke har de fornødne ressourcer eller vilje til at få noget ud af et behandlingsforløb.

Det kan også være begrundet i at jeg ikke har de fornødne kompetencer, til at hjælpe netop denne klient med at få det bedre.

 

 

Hvor lang tid tager en behandling?

Det er rigtigt svært at sige, for dit forløb vil også være helt unikt, og det er helt afhængigt af hvilke problemer og hvilke ressourcer en klient kommer med.

På vores første møde, taler vi om dette, så du er klar over hvad du skal forvente, inden du starter en behandling. Men skal der siges noget generelt, er det følgende:

 

  • SMERTEPROBLEMER.

De fleste er mellem 6-12 behandlinger.

Nogle smerteklienter, vælger på et tidspunkt i behandlingsforløbet, at tilmelde sig et af de smertehold, der også er en mulighed på Smerteklinikken.

Nogle klienter vælger efter endt behandling, at komme til opfølgende konsultation, 1-2 gange om året.

 

  • ONDT I LIVET.

De fleste klienter modtager mellem 4-12 behandlinger, for at få styr på det problem, de henvender sig med.

Under behandlingen af det klienten følte var det primære problem, dukker der nogle gange, andre bagvedliggende problemer op, som nogle klienter vælger at fortsætte med i terapien.

 

  • PSYKOSOMATISK.

De fleste klienter modtager mellem 4-6 behandlinger, for at få styr på det problem, de henvender sig med.

Nogle klienter vælger på et tidspunkt i behandlingsforløbet, at tilmelde sig et af de selvhypnose hold, der også er en mulighed på, Smerteklinikken.

 

 

Hvor tit skal jeg gå i terapi?

Det er meget forskelligt fra klient til klient og varierer fra 1 gang om ugen til 1 gang hver fjerde uge.